Skabertrangen og kreativ motivation 1

Både underholdningsindustrien og de skabende, videnstunge virksomheder har travlt med at påpege, at ophavsretten og patentloven er nødvendig for at kreativt arbejde kan finde sted, fordi det er den eneste måde disse skabende sjæle kan tjene penge på. Ophavsretten og patentloven kaldes under et de immaterielle rettigheder, eller som jeg ynder at kalde dem, de imaginære rettigheder.

Patenter og Ophavsret er forskellige, de dækker forskellige ting, men de er ens på den måde, at hensigten med dem er, at gøre viden til privat ejendom der kan udbyttes på, sælges og bruges på nøjagtig samme måde som et stykke land eller en sav. Begrebet kaldes Immateriel/Imaginær Ejendom, på engelsk Immaterial/Imaginary Property, eller IP, som er den forkortelse man støder på igen og igen, og som jeg vil bruge herunder.

Lad os træde to skridt tilbage og undersøge denne påstand om at IP er nødvendig for at kreativitet kan betale sig, og dermed finde sted.

Det første der springer i øjnene er, at der tilsyneladende blev skabt en hel masse ting før IP blev opfundet. Enkelte ville måske ligefrem kalde det der blev skabt i perioden før IP , det vil sige i tiden før 1700(ophavsret, i første omgang på tekster)-1790(moderne patentlovgivning)
, for den kreativitet med den største kulturhistoriske indflydelse. De klassiske kunstnere, størstedelen af den moderne matematik, katedraler og andet arkitektur, grundlaget for den naturvidenskabelige tankegang. Bach, Mozart, Michelangelo, Da Vinci, Newton, Hooke, Leibniz for at nævne et par stykker. Nåja, og H.C. Andersen.

Kreativiteten fandtes, og levede de ikke som konger, så levede de dog. Der var ikke behov for patenter, fordi det der kunne forbedre dig eget liv var værd at opfinde. Der var ikke behov for ophavsret, fordi det at kunne fortælle en god historie gav status i sig selv.

Så meget for fortiden, nu har vi fundet et bedre system hvor vi belønner det at være kreativ, og det i sig selv leder til størrere kreativitet. Se bare hvor meget mere vi ved i dag, det virker jo! Eller hvad?

Lad os starte med at slå fast, at den menneskelige viden altid er steget eksponentielt. Desto mere vi ved, desto mere viden er der at sætte sammen på nye måder, desto flere potentielle opdagelser er der at gøre i en given tid. Det at store dele af vores nye viden i dag er låst væk og ejet privat er faktisk snarere til skade end til gavn for udviklingen, fordi det indskrænker grundlaget på hvilket der kan væres kreativ på.
IP gør det sværere at være kreativ, fordi det ikke er alt det vi ved som man må bruge til at lave noget nyt af. IP gør det sværere at være kreativ, fordi der er guitar-riffs og basgange, plot-twists og historier, teknikker og fremstillingsmetoder, der i dag er privat ejendom, og som du derfor ikke må gøre brug af uden at få lov.

Der er mere at fortælle, og det gør jeg en anden dag. Indtil da kan se hvordan IP har påvirket din verden i følgende historier:
Microsoft har fået forbud mod at sælge Word
Apple er ved at få forbud mod at sælge iPhones
og MC Einar tjener ikke en krone på at have skrevet "Jul, Det' Cool"