Tyveri og ophavsret

Man hører igen og igen hvordan ophavsretshavere bliver udsat for tyveri når folk bruger deres værker uden at spørge om lov og uden at betale for retten hertil.

Jeg så gerne at flere vendte dette argument om, og klagede over at vi, os, samfundet, igen og igen bliver frarøvet vores kulturelle arv. Meningen med ophavsret er, at der skal komme flere værker i vores public domain, ikke færre (public domain = vores fælles kulturarv.). VI ejer kulturen, VI ejer kunsten; skaberne har blot et monopol på dets distribution.

Ophavsretsovertrædelserne er ikke tyveri; det er ophavsretshaverne der stjæler fra os. Disney burde IKKE have et monopol på den Lille Havfrue, Michael Jackson burde IKKE have haft et monopol på Beatles samlede værker. I en fornuftig verden ville alle billeder, film, bøger og al musik produceret før 1990 være i Public Domain. De tilhører os alle sammen, og de er blevet stjålet fra os af virksomheder og organisationer.

Intet produceret i din levetid vil komme i public domain, og DETTE er det sande tyveri.

Oversat fra og copyright http://yro.slashdot.org/comments.pl?sid=1526726&cid=30921668

Ophavsretten var oprindeligt 14 år, med option på 14 mere. I dag er den ~150 år. Ophavsretten er blevet forlænget flere gange, med udspring i USA, og forlængelserne spredes til resten af verden gennem handelsaftaler, senest er Costa Rica ved at blive tvunget til at indføre regler på linje med dem der findes i USA.
Forlængelserne kaldes hånende for Mickey Mouse Protection Acts, fordi de historisk har fundet sted når ophavsretten på Mickey Mouse har været ved at løbe ud, og Disney så interesse i at bibeholde copyright på dette brand.
Der er ikke meget der tyder på at ophavsretten på eksisterende værker nogensinde løber ud.

IFPI og den alternative virkelighed

Når man læser IFPI's årsreport må man undre sig over hvilken virkelighed pladebranchen befinder sig i.
Nyheden om rapporten på Comon.dk
og selve rapporten fra IFPI

Her på jorden er pladebranchen, den branche der stædigt forsøger at tjene penge på at sælge digital information på plastikform, på trods af at internettet har vist sig at være en langt smartere, nemmere og mere
bekvem måde at flytte disse data på, ved at dø ud efter at have så godt som ignoreret internettets muligheder i snart et årti. I deres verden er de tilsyneladende ved at blive myrdet af en konspiration der er ude på at ødelægge musikken som vi kender den. Det er rigtigt at de er ved at blive kørt ud på et sidespor, men det er mere selvforskyldt end noget andet.

Lad os slå fast at musikken har det bedre end nogensinde før. Forbruget er større end nogensinde, Markedet har det fint, og koncertomsætningerne har aldrig haft det bedre. At CD pusherne ikke har kunnet følge med er deres egen fejl; Napster viste at der var et markede, iTurnes og andre drog ordel deraf, og de fleste oberservatører har vidst hvad vej vinden blæste i lang tid.

Pladebranchen er en ny opfindelse; de fandtes ikke for 70 år siden, og hvis de ikke kan følge med tiden så findes de atter ikke om 10 år. Og vi er nogle der er glade herved. Længe leve musikken, og må dem der kun søger profit herpå dø en stille død.

Interessant og relevant læsning om emnet:
Courtney Love udtaler sig om sine erfaringer med pladeindustrien, og hvordan den har spillet fallit
David Byrne undersøger hvilke nye muligheder kunstnere har i dag, og hvordan internettet stiller dem

Frequently Asked Questions, Ophavsret

Et indspark fra Piratpartiets bord, skrevet i min hånd.

*Q: Piratkopiering er tyveri!
*A: Tyveri er det at fratage nogen en ting, og bruge den selv. Hvis jeg tager dine sko, så har jeg stjålet. Hvis jeg i stedet kopierer dine sko, så har du ikke bare fødder, og der kan højest være tale om ophavsretsovertrædelse. Tyveri er et strafferetsligt spørgsmål, ophavsretsovertrædelse er et civilretsligtspørgsmål, de to forbrydelser har forskellige definitioner og forskellige sanktionsmuligheder. Et æble er ikke en banan, og kopiering er ikke tyveri.


*Q: Vil i ikke bare have musik og film gratis, i satans pirater?
*A: En række undersøgelser har vist, at dem der piratkopierer musik også er dem der bruger flest penge på musik. Man kan let forestille sig, at hvis man kun har råd til halvdelen af den musik man gerne vil høre, eller kun har råd til enten at gå til koncert eller at købe CD'er, så er det fristende at fylde hullerne ulovligt. Piraterne kan altså lidt frækt siges at være dem, der ikke har råd til at give branchen flere penge.


*Q: Hvordan skal skuespillere kunne tjene penge når i stjæler, undskyld, kopierer deres arbejde?
*A: Film ses bedst i biografen, skuespil ses bedst i teateret. Branchen tjener fortsat gode penge disse steder, hvor de kan sælge billet til en samlet oplevelse, og indtil scenen og biografskærmen flytter hjem i de danske stuer, så ændrer dette sig næppe.


*Q: Hvordan skal musikere kunne tjene penge når i kopierer deres arbejde?
*A: Den fornuftige musiker tjener penge på det som kun han kan: Give en helheds-oplevelse i form af en live-optræden. Undersøgelser viser, at indtægterne fra koncerter er støt stigende, og at kunstnere i disse år for første gang i lang tid, igen tjener flere penge på koncerter end fra pladesalg. Vi håber, at de bliver ved med at give os oplevelser.


*Q: Hvordan skal pladebranchen kunne tjene penge når i kopierer deres arbejde?
*A: Pladebranchen tjene penge ved at sælge digital information på plastikskiver. Det er ikke længere økonomisk at sende digital information med lastbil og flyvemaskine, når det kan gøres billigere og nemmere over internettet. Hvis de ikke finder på en ny måde at tjene penge på, så ender de formodentlig samme sted som hesteskosmageren og vægteren, og alle de andre brancher der også er blevet gjort forældet af den teknologiske udvikling.


*Q: Hvordan skal komponister kunne tjene penge uden ophavsret?
*A: De kunne forsøge sig med kontrakt arbejde, eller at arbejde som os andre og blive timebetalt.


*Q: Er det fair?
*A: Hvorfor ikke?


*Q: Men hvorfor skal de ikke betales hver gang nogen bruger noget de har skabt?
*A: Af samme grund som du ikke sender din VVS-mand en tier hver gang du har været på toilettet.


*Q: Hvordan skal musikere blive kendte, når andre kan profitere på deres arbejde?
*A: På nøjagtig samme måde som nu: gennem dygtighed, hårdt arbejde og held. I stedet for at blive opdaget af en pladebranche, og være heldige at få skrevet en pladekontrakt, kan de nu bliver opdaget på internettet eller af en koncert-promoter, og være heldige at tjene penge over nettet eller gennem live-optrædender.


*Q: Er Ophavsretten ikke nødvendig for at der bliver skabt ny kultur?
*A: Kulturen kom nogen tid før ophavsretten, rundt regnet 30.000 år. Vi er temmeligt sikre på at den stadig vil findes selvom ophavsretten begrænses til et mere fornuftigt omfang.

Skabertrangen og kreativ motivation 1

Både underholdningsindustrien og de skabende, videnstunge virksomheder har travlt med at påpege, at ophavsretten og patentloven er nødvendig for at kreativt arbejde kan finde sted, fordi det er den eneste måde disse skabende sjæle kan tjene penge på. Ophavsretten og patentloven kaldes under et de immaterielle rettigheder, eller som jeg ynder at kalde dem, de imaginære rettigheder.

Patenter og Ophavsret er forskellige, de dækker forskellige ting, men de er ens på den måde, at hensigten med dem er, at gøre viden til privat ejendom der kan udbyttes på, sælges og bruges på nøjagtig samme måde som et stykke land eller en sav. Begrebet kaldes Immateriel/Imaginær Ejendom, på engelsk Immaterial/Imaginary Property, eller IP, som er den forkortelse man støder på igen og igen, og som jeg vil bruge herunder.

Lad os træde to skridt tilbage og undersøge denne påstand om at IP er nødvendig for at kreativitet kan betale sig, og dermed finde sted.

Det første der springer i øjnene er, at der tilsyneladende blev skabt en hel masse ting før IP blev opfundet. Enkelte ville måske ligefrem kalde det der blev skabt i perioden før IP , det vil sige i tiden før 1700(ophavsret, i første omgang på tekster)-1790(moderne patentlovgivning)
, for den kreativitet med den største kulturhistoriske indflydelse. De klassiske kunstnere, størstedelen af den moderne matematik, katedraler og andet arkitektur, grundlaget for den naturvidenskabelige tankegang. Bach, Mozart, Michelangelo, Da Vinci, Newton, Hooke, Leibniz for at nævne et par stykker. Nåja, og H.C. Andersen.

Kreativiteten fandtes, og levede de ikke som konger, så levede de dog. Der var ikke behov for patenter, fordi det der kunne forbedre dig eget liv var værd at opfinde. Der var ikke behov for ophavsret, fordi det at kunne fortælle en god historie gav status i sig selv.

Så meget for fortiden, nu har vi fundet et bedre system hvor vi belønner det at være kreativ, og det i sig selv leder til størrere kreativitet. Se bare hvor meget mere vi ved i dag, det virker jo! Eller hvad?

Lad os starte med at slå fast, at den menneskelige viden altid er steget eksponentielt. Desto mere vi ved, desto mere viden er der at sætte sammen på nye måder, desto flere potentielle opdagelser er der at gøre i en given tid. Det at store dele af vores nye viden i dag er låst væk og ejet privat er faktisk snarere til skade end til gavn for udviklingen, fordi det indskrænker grundlaget på hvilket der kan væres kreativ på.
IP gør det sværere at være kreativ, fordi det ikke er alt det vi ved som man må bruge til at lave noget nyt af. IP gør det sværere at være kreativ, fordi der er guitar-riffs og basgange, plot-twists og historier, teknikker og fremstillingsmetoder, der i dag er privat ejendom, og som du derfor ikke må gøre brug af uden at få lov.

Der er mere at fortælle, og det gør jeg en anden dag. Indtil da kan se hvordan IP har påvirket din verden i følgende historier:
Microsoft har fået forbud mod at sælge Word
Apple er ved at få forbud mod at sælge iPhones
og MC Einar tjener ikke en krone på at have skrevet "Jul, Det' Cool"

SF og rejsen mod uvidenhed

Så skete det endelig, SF mistede deres sidste rest af integritet og foreslog i fuldt alvor at gøre det strafbart at søge viden.

Læs mere om dette ved at følge dette link, og læs lidt om de andre partiers reaktioner her.

Personligt finder jeg det lidt trist at se SF synke så dybt, men der har længe været tegn på hvor de var på vej hen, så jeg vil ikke sige at jeg er overrasket. Men det er ikke det jeg vil skrive om her.

Det jeg vil skrive om, er hvordan SF, og de andre partier der straks støttede op om deres forskruede forslag, fuldstændig har misforstået problematikken.

Al viden er potentielt farlig, fordi den stiller indehaveren i stand til at misbruge denne. Ved du hvordan man laver en bombe kan du misbruge denne viden og sprænge noget du ikke må i luften, ved du hvordan man kan køre en bil kan du misbruge denne viden og køre en person ned. Ved du hvordan man bruger en kniv osv., og ved du hvordan man skriver et lovforslag og vinder opbakning i befolkningen, etc.

Der er ingen nedre grænse under hvilken viden er "sikker", det vil sige ikke kan misbruges på en eller anden måde, og der derfor ingen ende i sigte hvis man søger et sikkert samfund baseret på uvidenhed.

Bemærk at nøgleordet ovenfor ikke er viden, men misbruge. Det der er farligt ved viden er ikke viden i sig selv, men forskruede mennesker, der søger at skade andre på hvad måde de nu kan finde på. Der skal ikke ret meget basal viden til for at være i stand til at påføre andre smerte eller skade. For at tage den lidt ud i det absurde, kan du finde en kæp og bevæge din arm så kan du skade andre, læs: udføre terror.

Jeg vil slet ikke begive mig ud i hvor håbløst det er at begrænse adgangen til viden i vores samfund, hvor dødfødt kampen for uvidenhed er.

Tilgængæld vil jeg gerne påpege, at den fare viden udgør er fuldstændig forsvindende lille i forhold til den fare uvidenhed repræsenterer. Så længe jeg er uvidende så har jeg intet forsvar mod det jeg ikke kan genkende og forstå. Så længe jeg er uvidende, så er jeg magtesløs.
Vejen til sikkerhed og beskyttelse starter ved oplysning og viden: Hvis jeg ved hvordan en bombe virker, hvordan man laver den, så har jeg væsentligt bedre muligheder for at disarmere den, for at uskadeliggøre den, eller i hvert fald at beskytte mig mod den.
Hvis jeg forstår et våben eller en situation, så er mine chancer for at komme uskadt igennem drastisk forøgede.

Så tak for bidraget SF, og må jeg i svar komme med et modforslag: Idet uvidenhed er væsentligt farligere end viden, skulle vi ikke prøve at oplyse så mange så muligt om så meget som muligt, i et forsøg på at beskytte dem?