onsdag den 17. marts 2010

Igen med de støvede ord

Ked af igen at hive en gammel traver frem af skabet, denne gang endda endnu mere støvet end sidst. Men de vidste sku' hvad de snakkede om, dengang de havde tid til at tænke:


Thomas Jefferson, 1813:
"It has been pretended by some that inventors have a natural and exclusive right to their inventions, and not merely for their own lives, but inheritable to their heirs. But while it is a moot question whether the origin of any kind of property is derived from nature at all, it would be singular[=remarkabel, odd] to admit a natural and even an hereditary right to inventors.
It is agreed by those who have seriously considered the subject, that no individual has, of natural right, a separate property in an acre of land, for instance. By an universal law, indeed, whatever, whether fixed or movable, belongs to all men equally and in common, is the property for the moment of him who occupies it, but when he relinquishes the occupation, the property goes with it. Stable[=permanent] ownership is the gift of social law, and is given late in the progress of society.
It would be curious then, if an idea, the fugitive fermentation of an individual brain, could, of natural right, be claimed in exclusive and stable property.
If nature has made any one thing less susceptible than all others of exclusive property, it is the action of the thinking power called an idea, which an individual may exclusively possess as long as he keeps it to himself; but the moment it is divulged[=to make known], it forces itself into the possession of every one, and the receiver cannot dispossess himself of it. Its peculiar character, too, is that no one possesses the less, because every other possesses the whole of it. He who receives an idea from me, receives instruction himself without lessening mine; as he who lights his taper at mine, receives light without darkening me. That ideas should freely spread from one to another over the globe, for the moral and mutual instruction of man, and improvement of his condition, seems to have been peculiarly and benevolently designed by nature, when she made them, like fire, expansible over all space, without lessening their density in any point, and like the air in which we breathe, move, and have our physical being, incapable of confinement or exclusive appropriation.
Inventions then cannot, in nature, be a subject of property. Society may give an exclusive right to the profits arising from them, as an encouragement to men to pursue ideas which may produce utility, but this may or may not be done, according to the will and convenience of the society, without claim or complaint from anybody. Accordingly, it is a fact, as far as I am informed, that England was, until we copied her, the only country on earth which ever, by a general law, gave a legal right to the exclusive use of an idea. In some other countries it is sometimes done, in a great case, and by a special and personal act, but, generally speaking, other nations have thought that these monopolies produce more embarrassment than advantage to society; and it may be observed that the nations which refuse monopolies of invention, are as fruitful as England in new and useful devices."

tirsdag den 16. marts 2010

Medicinal patenter; god idé, eller stort, sort hul?

Lad os kigge lidt på medicinal industrien, dens indtægter og udgifter og filosofere over hvorvidt medicinalpatenter er en god ide.

Det åbenlyse spørgsmål er, hvem ville betale for udviklingen af ny medicin, såfremt der ikke var medicinal patenter til at sikre en fremtidig indtægt.

Besvarelsen af det spørgsmål kræver at vi får nogle tal på bordet; en undersøgelse af hvem der betaler medicinalindustriens regninger, og dermed også forskning, i dag, og en undersøgelse af hvilke udgifter medicinal industrien har.



Tal fra medicinalindustriens egen årsrapport (2006) viser som vi kan se, at i Europa kom i gennemsnit 83% af medicinalindustriens indtægter fra den offentlige sektor, gennem sygesikring og lign. Resten betalte patienterne selv. Tallene er så gamle fordi de nyere rapporter kun indeholder tal for statens dækning af ambulant behandling; man kan spørge sig selv hvorfor, samt hvorvidt det er sandsynligt at de ovenfor fremstillede tal ser væsentligt anderledes ud i dag.
Lad os anslå, at tallene ikke har ændret sig væsentligt, og at ca. 83% af medicinalindustriens indtægter betales af staten.


Hvilke udgifter er det så medicinalindustrien har der skal dækkes? Der er selvfølgelig alle de fysiske omkostninger til produktion af medicin, pakning, transport, administration, PR osv.
Og så er der omkostningerne til forskning; udvikling af ny medicin og forbedring af den gamle.

Hvis vi tager dem en af gangen kan vi med fordel kigge på generisk medicin, også kaldet kopi-medicin. Det ene der kendetegner disse produkter er, at der hverken er udviklingomkostninger eller patentomkostninger forbundet med produktionen og salget af dem.
Det andet er at de er billige. I snit falder prisen på medicin ifølge den svenske lægemiddelstyrelse mindst 70% når patenterne på den udløber, og kopi-producenterne også får lov til at sælge medicinen.
Altså, for 30% af prisen på patentbeskyttet medicin kan kopi-producenten fremstille, distribuere, administrere, markedsføre og profitere på et givent produkt.


Hvor meget bliver så brugt på forskning? Kigger man de store medicinalproducenters årsrapporter igennem, så finder man at industrien som helhed bruger 15% af sine indtægter på forskning, med meget små udsving de enkelte firmaer imellem. Novo Nordisk, Novartis, Astrazeneca.



Hvor bliver resten af pengene af?



Og så har vi slet ikke snakket om alle de andre omkostninger ved medicinal patenter; hvordan de begrænser 3. verdens landes adgang, hvordan de skaber et kunstigt behov for at opfinde den samme medicin flere gange i et forsøg på også at få del i et lukrativt marked og hvordan de, muligvis, begrænser forskeres adgang til værdifuld forskning af hemmeligholdelses relaterede grunde.

Ved at afskaffe patenter kunne vi afhjælpe disse og andre problemstillinger, tillade u-lande fri adgang til den medicin vi udvikler OG skære de offentlige udgifter til medicin ned med henved 50%.

Hvordan det helt præcist skulle foregå er en anden diskussion. En konkret idé er at lade det offentlige stå for at betale forskningen direkte, frigive denne forskning fuldstændigt, og så lade medicinalproducenterne konkurrere om at fremstille og sælge medicinen.


Kraftig inspiration fra Christian Engströms blog: Svensk, Engelsk
Et læs værd, hvis man vil have en mere dybdegående analyse, samt en bedre forståelse af hvordan et alternativt, direkte statsfinancieret system kunne fungere.

mandag den 15. marts 2010

Heinlein sagde det bedst

"There has grown in the minds of certain groups in this country the idea that just because a man or corporation has made a profit out of the public for a number of years, the government and the courts are charged with guaranteeing such a profit in the future, even in the face of changing circumstances and contrary to public interest.
This strange doctrine is supported by neither statute or common law. Neither corporations or individuals have the right to come into court and ask that the clock of history be stopped, or turned back."

- Robert Heinlein, Life Line, 1939

tirsdag den 9. marts 2010

Har du givet din nabo en MP3 i dag?

Vidste du, at Pirateri bare er et nyt navn for et gammelt socialt menneskeligt træk?
Vi har altid styrket vores sociale bånd ved at dele de oplevelser vi har med hinanden, både for at glæde andre mennesker, men også for at sørge for at vi har samme referencerammer så vi nemmere kan komme på bølgelængde med hinanden.
Vi gør det på lovlig vis når vi fortæller om en oplevelse vi har haft, vi gør det også lovligt når vi låner en kammerat en film, en cd eller en bog vi nød for at hun kan få del i oplevelsen.
Og så gør Pirater det ulovligt når de bruger ny teknologi til at gøre det samme, når de deler film og musik med hinanden over internettet.

Men skal den nye teknologi begrænses fordi det i dag er nemmere at give nogen en kopi end det er at låne dem en? I Spanien er ikke-kommerciel fildeling, dvs. fildeling uden økonomisk gevist, lovlig i dag, og så vidt vides findes der stadig kultur i Spanien. Hvad med om vi kom med på vognen?

Piratpartiet og UngPirat ønsker at lovligøre ikke-kommerciel fildeling, så de sociale kan være sociale uden også at være lovovertrædere.