ACTA; den globale mands DMCA

Har du hørt om ACTA traktaten der er under forhandling blandt de store vestlige økonomiske magter? (ACTA = Anti-Counterfeiting Trade Agreement)

Den traktat, der søger at indføre regler på linje med dem den udskældte DMCA indførte i USA, men på et globalt plan? (DMCA = Digital Millenium Copyrigt Act)

Den traktat, som endnu en gang vil styrke industriens beføjelser, muligheder for sanktioner og magt over hvad og hvordan den jævne befolkning kan bruge viden og information, specielt på IT området?

Det har du formodentlig ikke, og der er fordi forhandlingerne er så hemmelige som det nu kan lade sig gøre i det moderne samfund. Fordi de brede medier ikke har samlet op på historien, der i stedet kun bliver diskuteret på nettet når dette eller hint dokument bliver lækket til offentligheden.

Lad mig prøve at fortælle dig hvorfor dette er noget du bør bekymre dig om.
1) ACTA er en handelsaftale der bliver forhandlet uden om de enkelte landes siddende regeringer, men som, hvis indført, kommer til at betyde vidtgående ændringer i de enkelte landes lovgivning. Global lovgivning, uden repræsentation, og hvis dette får lov at ske, så er der skabt præcedens for syg udemokratisk opførsel.

2) ACTA søger at forstærke håndhævelsen af Intellektuel Ejendom globalt, så de matcher de skrækeksempler, der kommer til os fra USA. Så du historien om damen, der fik en bøde på 2 millioner dollar for at downloade 26 sange ulovligt?

3) ACTA indeholder lovgivning, der stækker private brugeres beføjelser, lige som DMCA'en gjorde det i USA. F.eks. er det i dag ulovligt i USA at bryde begrænsninger i elektronik for at få dem til at kunne mere end oprindeligt tænkt. Praktiske eksempler herpå, er at få DVD afspillere til at spille DVD'er købt i udlandet, eller at spille DVD'er eller MP3 filer på Linux systemer. At få en tredje parts telefon eller Mp3 afspiller til at kommunikere med iTunes, eller at få en iPod til at opføre sig så den kan bruges med Linux. Hvis du har udstyr eller information (f.eks. Musik), der er låst til at kunne bruges på en måde, så er DMCA og ACTA det regelsæt, der siger at du ikke må bruge det på andre. Husker du problematikken, da alt det musik folk havde købt på WalMarts internet tjeneste ikke længere kunne afspilles fordi de tog deres servere ned?
Når det samme sker for iTunes, hver så med alt den musik du har købt derfra? I dag kan du konvertere og frigøre den, med besvær, i USA er dette strafbart i dag. ACTA vil gøre det samme gældende her.


Eksempel på en historie om et DRM låst musik-afspiller system, her Microsoft Zune.

En gennemgang af ACTA forhandlingerne, med links til alle de relevante dokumenter. Første side er lang, trist, historisk og lidt kedelig, skip evt. direkte til nr. 2.
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-2.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-3.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-4.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-5.htm


Australske tanker omkring DMCA reglerne ACTA after at gøre til standard.

Et interview med Cory Doctorow, fra Boing Boing, interviewet af ABC, om DRM og DMCA

Og et udrag heraf, oversat:
"Hvis du købte for femtusinde kroner DVD'er for 10 år siden, så er det enste du kan med dem 10 år senere at se dem, fordi der er DRM på DVD'er og det er ulovligt at finde på nye ting du kan gøre med dem for at tilføje dem værdi."
"Men hvis du købte for femtusinde kroner CD'er for 10 år siden, så kan du 10 år senere rippe dem, konvertere dem til MP3 filer, du kan tage backups af dem, du kan putte dem på din egen musik server, du kan putte dem ned på din MP3 afspiller - hele iPod og MP3 afspiller markedet eksisterer fordi der ikke var DRM på CD'er - du kan lave Karaoke med dem, lave mash-ups og ringetoner og alle mulige andre ting."

Et markedsøkonomisk eventyr

De fleste af os er bekendt med udtrykket "udbud og efterspørgsel" og hvad det betyder økonomisk. Altså, sammenhængen mellem hvor stort et givet produkts udbud er, hvor stor efterspørgslen er på det, og de to forholds indflydelse på det produktet koster. Det er temmelig basal økonomisk viden, og så tæt på et faktum som man kan komme det inden for økonomi.

Lad os undersøge udbuddet og efterspørgslen på et, for denne side, relevant produkt: Musik, og gøre det i form af et lille eventyr.


Der var engang for længe siden, dengang skovene stadig
bredte sig vidt og bredt, og Vildsvinene rodede rundt mellem bregnerne mens fuglene sang foroven. På en sådan sommerdag vågnede Musikken, strakte sig dovent og gabte, smaskede velfornøjet og vendte sig om for at tage en halv time på den anden side.
Fordi Musikken skulle ikke på arbejde før senere samme aften, hvor den havde en aftale med Kromutter om at underholde sammen med sit band. I sidste uge havde de haft et job ved Kongens taffel, og ugen før stod de i gården og spillede lidt mens folk kastede penge ud af vinduerne til dem.
Musikken kunne nemlig kun være et sted af gangen, og kun der hvor der var musikere til at spille med; derfor betale folk da også gladeligt når de endelig kom forbi, eller bestilte Musikken til at komme og underholde når der skulle være fest, og der spillede de så så det rungede, løftede taget og blev ved lige indtil pengene holdt op med at rulle; og så fandt de da bare et nyt sted at gentage succesen.
Men så en dag ændrede alting sig. En mand ved navn Edison opfandt en plastikplade der kunne nedfælde Musikken i plastikskiver, hvorfra alle og enhver så kunne kalde Musikken frem igen hvor og hvornår de ville! Det var en fed ny tid, hvor flere mennesker end nogensinde før dansede og festede til god Musik. Men alt var ikke fryd og gammen, og Musikken var ikke lige glad for alle de ting der skete med den da den blev til noget folk kunne holde i deres hænder. "Det er selvfølgelig fedt at så mange nu har fået mulighed for at lytte til mig," tænke Musikken i en stille stund. "Men det er nu ærgerligt at jeg er blevet til en vare der skal sælges på samme måde som Bananer og Gummisko."
Musikken var specielt ikke glad for de begrænsninger der følger med at være et fysisk produkt. Tænk sig, alle de penge der blev brugt på at putte Musikken ned på plastikskiver, og på opbevare skiverne og flytte rundt på dem, og fortælle folk at nu var den nye skive med Musik kommet.
Alt det stop Pladebranchen for, men selvom Pladebranchen blev ved med at fortælle Musikken at det skam var den smarteste måde at gøre tingene på, og at alle havde det bedre på den nye måde, så var Musikken ikke helt overbevist.
"Det virker næsten som om der går flere penge til skiveproduktion og håndtering end der går til mig" tænkte Musikken muggent for sig selv.

"Men se så her;" råbte Internettet, der ligepludselig dukkede op fra højre. "Alt det der kan jeg da gøre meget smartere!". Og så flyttede Internettet Musikken fra kunstnere til forbrugere, og fra forbrugere til forbrugere, helt uden om Pladebranchen, hvis ellers kunsterne ville det.
"Og publicity kan jeg da også stå for," fortsatte Internettet begejstret. "Du opretter bare en hjemmeside, spreder ordet på Myspace, Pandora eller Magnatunes, og så klarer alle mine brugere resten!"
"Hov hov, vent nu lige lidt" spruttede Pladebranchen bestyrtet. "Du kan da ikke bare komme her og give alting væk helt gratis! Hvad pokker skal vi så leve af alle sammen?!"
"Haha, det kan du tro jeg kan, gammelfar!" svarede det ekstatiske Internet. "Jeg har nemlig ikke nogen udgifter til fysiske produkter og håndteringen af dem, så fragt og levering, det koster intet! Og lad os SÅ få gang i den fest!"
Musikken var helt begejstret. Tænk, nu var der ENDNU flere der kunne trippe med når rytmerne spillede, og folk havde adgang til mange flere slags Musik end før. Der var dog noget i det Pladebranchen havde sagt, Musikken var også blevet glad for den store bil og villaen den havde købt for de penge den havde tjent. Var det slut med alt det?
"Hør Internet, hvordan skal jeg nu få råd til mit hus, nu hvor alting er gratis?" spurgte Musikken forsigtigt. "Jeg har et lån jeg skal betale af på og alt muligt, jeg er altså nødt til at tjene nogle penge."
"Selvfølgelig skal du da det, og jeg er da sikker på at folk hellere end gerne vil give en skilling så du ikke skal gå fra hus og hjem. Se det er lidt flovt, men der er et område hvor jeg tror både dig og Pladebranchen stadig kan tjene gode penge..."
"Og hvad skulle det så være?" spurgte Pladebranchen med foragt i stemmen.
"Jo, der er et problem med at være så populær som jeg er," svarede Internettet. "Der er simpelthen så mange der bruger mig at det kan være svært at skelne skidt fra kanel nogle gange. Det kunne være nogen kunne tage sig betalt for at hjælpe folk med at finde det de leder efter, og bruge deres ekspertise på den måde."
Og så tændtes der et lille lys i Pladebranchens øjne, og den skyndte sig over i hjørnet for at nørkle med nye systemer.
"Men hvad så med mig?!" spurgte Musikken, nu lettere panisk. "Jeg har slet ikke råd til at sætte gang i sådan et stort projekt, det har jeg overhovedet ikke ressourcer til!"
Internettet lo højt.
"Men hør, har du helt glemt hvordan du tjente penge i gamle dage? Jeg husker da jeg bare var en lille knægt, da så jeg dig stå og spillede nede på det lokale værtshus, tjente du ikke penge på den måde før? Og se bare hvordan du kan trække fulde huse i Stadions og Haller og sådan, folk betaler jo massere af penge for at komme og høre på dig!"
"Jooh, det er da rigtigt nok" svarede Musikken lidt tøvende. "Men nu er det sådan at jeg ikke rigtig kan lide at optræde på den måde, og Pladebranchen gav mig jo penge for at gøre det jeg aller bedst kan lide, nemlig at skabe ny Musik i studiet og sådan."
"Så må du jo spørge folk om de ikke har lyst til at støtte dig så du kan blive ved med at gøre det" fortsatte Internettet med et smil. "Jeg har hørt at der er mange der har succes med at tjene penge på den måde. Jeg er stadig et relativt nyt fænomen, og der er helt sikkert mange andre måder at tjene penge på ved at bruge mig, de skal bare findes først. Faktum er i hvert fald at folk lytter mere til dig end nogensinde før, og hvis du ikke kan finde ud af at tjene penge på sådan et stort publikum, ja, så er jeg lige ved at sige at du ikke fortjener at få nogen. Det har aldrig været let at leve af at spille, men jeg tror at det lige nu er nemmere end nogensinde før!"


Times Onlines redegørelse for, at musikere klarere sig bedre i en verden med fildeling

Artikel i Politiken, Svenske kunstnere tjenere flere penge end nogen sinde før

En af nyhederne om, at Radiohead havde massiv økonomisk succes med at frigive deres album til download for ned til ingenting