Øje for øje, intet for intet

I en i øvrigt spændende tråd omhandlende en udmærket bog om de oprindelige hackere, dem der skabte computerne og den kultur, som stadig findes omkring dem, faldt jeg over denne lille historie, der sætter film- og pladebranchens retorik på spidsen.

Den originale engelske udgave kan læses her, og nedenunder følger min oversættelse.

"Hvis jeg tager noget fra dig, men du stadig har det samme som du havde, har jeg så taget noget? Du har ikke mindre af det; hvordan kan du påstå at jeg har krænket dig? Du behandler eksklusive og ikke-eksklusive varer som ens, når de er fundamentalt forskellige. Hvis du stjæler fra en butik, så har butikken mindre af det du tog.

Lad mig fortælle dig en kort historie. En tigger gik ind på et marked, og købte et stykke brød. Derefter gik han hen til pølsesælgerens bod, og holdt brødet over røgen fra de stegende pølser, for at give brødet smag. Pølsesælgeren blev sur, og forlangte betaling for smagen fra pølserøgen. Folkene i byen samlede sig omkring dem, og tog parti i debatten; nogle syntes tiggeren skulle betale, andre syntes pølsesælgeren opførte sig fjollet og urimeligt. Så fik en af dem en god ide: 'Lad os spørge narren!' og hele byen blev enige om, at det ville være en fair måde at afgøre tvisten på: lad narren bestemme. Narren spurgte tiggeren, om han havde nogle mønter tilbage: det havde han. Så bad narren tiggeren slå en mønt mod bordet, og da tiggeren havde gjort det sagde narren: 'Så. Nu er det ordnet. Han betale for røgen fra dine pølser med lyden fra sine penge.'

Dette børe være alt hvad vi har moralsk forpligtelse til at betale for noget, som andre lader gå til spilde, eller for noget vi kan tage uden at der bliver mindre af det."