torsdag den 4. februar 2010

ACTA; den globale mands DMCA

Har du hørt om ACTA traktaten der er under forhandling blandt de store vestlige økonomiske magter? (ACTA = Anti-Counterfeiting Trade Agreement)

Den traktat, der søger at indføre regler på linje med dem den udskældte DMCA indførte i USA, men på et globalt plan? (DMCA = Digital Millenium Copyrigt Act)

Den traktat, som endnu en gang vil styrke industriens beføjelser, muligheder for sanktioner og magt over hvad og hvordan den jævne befolkning kan bruge viden og information, specielt på IT området?

Det har du formodentlig ikke, og der er fordi forhandlingerne er så hemmelige som det nu kan lade sig gøre i det moderne samfund. Fordi de brede medier ikke har samlet op på historien, der i stedet kun bliver diskuteret på nettet når dette eller hint dokument bliver lækket til offentligheden.

Lad mig prøve at fortælle dig hvorfor dette er noget du bør bekymre dig om.
1) ACTA er en handelsaftale der bliver forhandlet uden om de enkelte landes siddende regeringer, men som, hvis indført, kommer til at betyde vidtgående ændringer i de enkelte landes lovgivning. Global lovgivning, uden repræsentation, og hvis dette får lov at ske, så er der skabt præcedens for syg udemokratisk opførsel.

2) ACTA søger at forstærke håndhævelsen af Intellektuel Ejendom globalt, så de matcher de skrækeksempler, der kommer til os fra USA. Så du historien om damen, der fik en bøde på 2 millioner dollar for at downloade 26 sange ulovligt?

3) ACTA indeholder lovgivning, der stækker private brugeres beføjelser, lige som DMCA'en gjorde det i USA. F.eks. er det i dag ulovligt i USA at bryde begrænsninger i elektronik for at få dem til at kunne mere end oprindeligt tænkt. Praktiske eksempler herpå, er at få DVD afspillere til at spille DVD'er købt i udlandet, eller at spille DVD'er eller MP3 filer på Linux systemer. At få en tredje parts telefon eller Mp3 afspiller til at kommunikere med iTunes, eller at få en iPod til at opføre sig så den kan bruges med Linux. Hvis du har udstyr eller information (f.eks. Musik), der er låst til at kunne bruges på en måde, så er DMCA og ACTA det regelsæt, der siger at du ikke må bruge det på andre. Husker du problematikken, da alt det musik folk havde købt på WalMarts internet tjeneste ikke længere kunne afspilles fordi de tog deres servere ned?
Når det samme sker for iTunes, hver så med alt den musik du har købt derfra? I dag kan du konvertere og frigøre den, med besvær, i USA er dette strafbart i dag. ACTA vil gøre det samme gældende her.


Eksempel på en historie om et DRM låst musik-afspiller system, her Microsoft Zune.


En gennemgang af ACTA forhandlingerne, med links til alle de relevante dokumenter. Første side er lang, trist, historisk og lidt kedelig, skip evt. direkte til nr. 2.
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-2.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-3.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-4.htm
http://www.mp3newswire.net/stories/0102/acta-guide-5.htm


Australske tanker omkring DMCA reglerne ACTA after at gøre til standard.

Et interview med Cory Doctorow, fra Boing Boing, interviewet af ABC, om DRM og DMCA

Og et udrag heraf, oversat:
"Hvis du købte for femtusinde kroner DVD'er for 10 år siden, så er det enste du kan med dem 10 år senere at se dem, fordi der er DRM på DVD'er og det er ulovligt at finde på nye ting du kan gøre med dem for at tilføje dem værdi."
"Men hvis du købte for femtusinde kroner CD'er for 10 år siden, så kan du 10 år senere rippe dem, konvertere dem til MP3 filer, du kan tage backups af dem, du kan putte dem på din egen musik server, du kan putte dem ned på din MP3 afspiller - hele iPod og MP3 afspiller markedet eksisterer fordi der ikke var DRM på CD'er - du kan lave Karaoke med dem, lave mash-ups og ringetoner og alle mulige andre ting."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar